Fuglelivet - året rundt

Fjerde del (30. maj – 3. juni 2026)

Selvom det ikke helt var officiel sommer endnu, så var temperaturen på sommerniveau, da jeg ankom til klosteret lørdag 30. maj. Allerede inden solnedgang samme dag og næste morgen konstaterede jeg dog, at sommergæsterne Mursejler og Bysvale ikke havde indfundet sig endnu, hvilket var lidt underligt, for de var der begge i 2025.

Søndagen bød på forårets anden fugletur og på dette tidspunkt af året er fuglekiggeri svært i den tætte og mørke skov. Til gengæld er der masser af fuglestemmer at øve sig på, og når man så hører en lidt usædvanlig stemme, kan man jo stoppe op og vente, til man måske får fuglen, den tilhører, at se.

Luftrummet var denne dag og alle de næste dage domineret af de evigt syngende Solsorte, der også kan give lyd, hvis nogen kommer for tæt på deres reder, og de insisterende Gransangere, der næsten aldrig holder pause. Men også lyden af Stære var der masser af, og lidt usædvanligt var det at se, at de allerede nu øver sig i at flyve i formationerne, man kender som Sort Sol. En af dagene tog jeg et par billeder af flokken, og da jeg kiggede billeder igennem bagefter, fandt jeg årsagen til, at de var fundet sammen i én flok: En Rød Glente fløj tæt på dem. Rød Glente jager normalt ikke, men minder i størrelse om Rørhøgen, som vel nok er Stærene største fjende, så det gjorde dem nervøse. Glenten flyver næsten altid rundt for at lokalisere et ådsel, som den kan indtage, så stærenes nervøsitet var formentlig overdrevet. En Rød Glente blev i øvrigt også spottet i slutningen af fugleturen – til undertegnedes store begejstring. En anden stor sanger, nemlig Sangdroslen, var også meget tydelig, og fordi den et kort sekund kan minde lidt om Nattergalen, troede jeg flere gange, at en sådan nu var fundet. Det mangler dog desværre stadig.

Grønspætterne, som vi hørte i marts, var der desværre ikke nogen tegn på, ligesom Ravnene heller ikke gav lyd fra sig før på allersidste dag. Ved ikke om begge par kunne have unger nu, og derfor ikke giver lyd, men de var i hvert fald savnet.

Ørslev Klosters af mig udråbte signaturfugl, Stilits, var her, der og alle vegne, og der var bemærkelsesværdigt mange Munke (og ja, det er nærliggende at komme med lystige kommentarer om dette, men jeg holder mig tilbage) i både skoven og på engen. Mellem klosteret og Fortællehuset fandt jeg både en Musvit- og en Blåmejserede og nød forældrefuglenes ture ud og ind til ungerne. Gærdesmutter, Sumpmejser, Bogfinker, Træløbere, Grønirisker og Ringduer er også sikre fugle, mens Spætmejsen glimrede ved sit fravær. Der plejer ellers at være mange af dem.

Fuglelisten fik to nye arter tilføjet i denne udvidede weekend, og den ene var lidt af en sensation! En Hvid Stork fløj tirsdag aften hen over engen, og jeg nåede kun at se og fotografere den i ganske kort tid, før den var væk, så igen var det først på computerskærmen, at jeg opdagede, at den Trane, jeg troede jeg havde set, var en Hvid Stork. Den anden nye art var den smukke Rødstjert, der fløj rundt i træerne tæt ved Fortællehuset.

På den sidste aften dukkede der endelig et par Mursejlere op, og jeg spottede også en enkelt Bysvale, der blandede sig med de mange Landsvaler, så nu ER det sommer.

Ulrich Lauridsen
4. juni 2026

Fuglelivet på Ørslev Kloster - året rundt (Første del) (Anden del)(Tredje del)