Fuglelivet - året rundt

Første del (26. december 2025 - 2. januar 2026)

Vi begynder med en slutning. For selvom dette skrives på årets anden dag, så handler denne første del mere om de sidste dage og dermed afslutningen af 2025. Lige nu er der mange fugle, som ikke er her, og man kunne derfor måske tro, at det ikke er så spændende at kigge på fugle, når det er vinter. Det er forkert. Er man klædt godt på, så er der masser at se på, og man behøver faktisk ikke være ude særligt længe for at opleve noget. Tag for eksempel i dag, hvor min lille udflugt over til Bøstrup Skov blev afsluttet med Vindrossel, Spætmejse og Stor Flagspætte på bare otte minutter på vej fra bilen og ind via klosterets køkkendør.

De to sidstnævnte havde jeg set næsten dagligt de sidste otte dage, og sammen med de andre ”usual suspects” som Blåmejse, Musvit, Bogfinke, Sumpmejse, Gærdesmutte, Skovspurv, Solsort og Ringdue er næsten en fast bestanddel af en gåtur rundt på klosterets område. Hen over området flyver der også næsten dagligt Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Råge, Gråkrage og så den lige så almindelige Allike, som det tog mig mere end to år at få at se på matriklen. Det undrede mig meget indtil det skete, men til gengæld er der mange lige nu, hvor de på sædvanlig vinterlig manér flyver legesyge rundt.

Fuglelisten, som jeg påbegyndte på mit første besøg i sommeren 2023, er nu nået op på imponerende 64 arter. I denne periode har jeg med stor glæde tilføjet Spurvehøg og Misteldrossel. Sidstnævnte synes jeg er lidt af et scoop. Nogle af de andre sidst tilføjede – Halemejse og Fuglekonge – er også at finde i skoven, men man skal have øjnene med sig. De sidder ikke stille længe ad gangen.

Forleden dag så jeg både Træløber og Korttået Træløber med få minutters mellemrum og de er bare vedblivende fascinerende at iagttage. De løber som oftest op ad træernes stamme og kun nu og da ud på grenene, og aldrig nedad. Det lader de Spætmejserne om.

At kigge på fugle er også at lytte, og næsten hver dag har jeg hørt den lokale Musvåge, som også har vist sig på himlen et par gange. I morges hørte jeg for anden gang her på matriklen Trane, men var desværre ikke hurtig nok til at se den, inden den var væk. For et par dage siden nåede jeg til gengæld Natuglen, der som noget af det sidste den nat satte sig i træet uden for klosterkøkkenet, hvor jeg drak morgenkaffe. Jeg løb derud, og fik lige set skyggen af den store og lydløse flyver, inden den var væk igen.

Ulrich Lauridsen
2. januar 2026